Foreningens vedtægter

Formål

Foreningens formål er at fremme udveksling mellem forskere og klinikere gennem

  • at opsamle erfaringer og kundskab om graviditet og spæd- og småbarnstid
  • at bidrage til at fremme en sund udvikling for børn under tre år og deres familier.

Foreningen er en idealistisk sammenslutning.

Navn

Foreningens navn er 'Nordisk forening for spædbarnsudvikling'. Foreningen skifter navn efter det land bestyrelsen kommer fra. Foreningen bruger betegnelsen NFSU og logoet.

Medlemskab

Foreningen henvender sig til faggrupper, der arbejder inden for forskning og klinisk arbejde i forhold til graviditet og småbarnsår. Medlemmer skal have grundlæggende viden om forskningsmetodik.

Medlemmer optages efter indbetaling af kontingent. Medlemskab er individuelt og ikke åbent for institutioner eller organisationer. Medlemskabet følger kalenderåret.

Organisation

Foreningens virksomhed udøves gennem foreningsmøder, bestyrelse og valgkomité.

Foreningsmøde

Foreningsmøde skal afholdes mindst 1 gang årligt. Årsmødet afholdes sammen med Foreningsmødet. Det officielle sprog er skandinavisk.

Årsmødet er foreningens højeste besluttende organ. Kun tilstedeværende medlemmer har stemmeret på Årsmødet.

Indkaldelse og dagsorden til Årsmøde og øvrige foreningsmøder skal være medlemmerne i hænde mindst 14 dage i forvejen.

Ved ordinære årsmøder skal, foruden valg af mødeledelse (ordstyrer, referent og en medunderskriver af referat) følgende behandles:

  • Bestyrelsens beretning og revisionsberetning
     
  • Forelæggelse af beretning og regnskab
     
  • Valg af bestyrelse efter følgende retningslinier: formanden og bestyrelsen vælges for en toårig periode, og dens valgperiode kan forlænges efterfølgende med et år.
     
  • Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant for årsmødeperioden
     
  • Valg af valgkomité med 3 personer, hvoraf en har ansvar for indkaldelse.
     
  • Foreningens opgaver de kommende år diskuteres ud fra medlemmernes ønsker

Årsmødet træffer beslutninger på grundlag af simpelt flertal, med mindre andet kræves i følge disse vedtægter. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende, bortset fra valg til tillidsposter, hvor afgørelse foretages ved lodtrækning.

Bestyrelse
Foreningens bestyrelse har den direkte ledelse af foreningens virksomhed i overensstemmelse med disse vedtægter og de af Årsmødet trufne beslutninger.

Bestyrelsen består af 5 personer, som vælges på ordinære Årsmøder. Bestyrelsen består af en formand, sekretær, kasserer og øvrige medlemmer. Bestyrelsen har mulighed for at knytte yderligere medlemmer til bestyrelsesarbejdet.

Årsmødet vælger formanden. I øvrigt konstituerer bestyrelsen sig på første møde efter årsmødet.

Foreningens regnskaber føres for perioden 1/1 til 31/12 (følger kalenderåret).

Foreningen tegnes af den/de person(er) i bestyrelsen, som bestyrelsen vælger hertil.

Bestyrelsen mødes efter indkaldelse fra formanden. Der føres protokol/laves referat fra bestyrelsesmøderne.

Flertalsafgørelser gælder i bestyrelsen med formandens stemme som afgørende ved stemmelighed.

 

last update: 11.04.2011